Gå til indhold
DALI
Subwoofer

DALI SUB K-14 F

10.999,-stk
Sort ask
Forventes på lager 1. januar 2025
  -
Varen indgår i system/pakke
Tænk stort, når du tænker bas, og få hele kroppen med i din lytteoplevelse. Her er der masser af ekstra basvitaminer til selv store gulvhøjttalere!
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

DALI SUB K-14 F – en eksplosiv 14” subwoofer i elegant design

  • Eksplosiv basgengivelse i store lytterum
  • Kan supplere selv store gulvhøjttalere i den dybeste bas
  • Velegnet til både musik og filmlyd
  • Nedadvendt basport for højere effektivitet og nemmere placering
  • Flot finish i sort eller hvid
SUB K-14 F er en yderst potent 14" subwoofer, som kan give et solidt tilskud i bunden til selv tunge højttalersystemer, f.eks. de store gulvmodeller i DALIs egne OPTICON- og RUBICON-serier. Her kan du fylde din stue eller hjemmebiograf med kælderdyb og eksplosiv bas, som trækker hele kroppen med ind i din lytteoplevelse.

Med 500 watt indbygget Klasse D-forstærker og en voldsom long-stroke-enhed med membran i ren aluminium har du en overflod af råstyrke til rådighed, og designet er elegant og forbløffende kompakt i betragtning af, at enheden er på hele 14"!

Perfekt til både musik og filmlyd
SUB K-14 F er konstrueret til at fungere lige godt til både filmlyd og musik. For at opnå dette er der brug for både præcision og råstyrke – her handler det ikke om tomt bulder, men om at få de dybe oktaver naturligt integreret i lydbilledet, så du både kan lytte med ørerne og med kroppen.

Når SUB K-14 F er rigtigt placeret og indstillet, får du hele den fysiske oplevelse fra basguitarer, trommer og filmeksplosioner, og du får samtidig overbevisende hi-fi-kvaliteter, som vil gøre denne subwoofer til prikken over i'et på et tungt og seriøst højttalersystem

SUB K-14 F fås med finish i mat hvid eller sort ask.

Nedadvendt basport for optimal tuning og nemmere placering
Kabinettet på SUB K-14 F er fremstillet i solid MDF-plade med basporten placeret i bunden. Ud over at gøre subwooferen nemmere at placere, giver denne konstruktion også en bedre akustisk kobling til rummet samt en dybere afstemningsfrekvens, end det ellers ville have været muligt i et kabinet af denne størrelse. De fire fødder placerer den nedadvendte basport i den korrekte højde over gulvet, hvor den udnyttes optimalt.

SUB K-14 F kan tilsluttes både pre-out og linjeudgangen fra din forstærker/receiver, og du kan naturligvis justere volumen, delefrekvens og fase, så du kan tilpasse subwooferen optimalt til både dit anlæg og dit lytterum.

Aluminium for styrke og stivhed
SUB K-14 F er bestykket med en helt nyudviklet 14" low-loss long-stroke basenhed med membran i ren aluminium. Dette materiale er valgt på grund af sin lave vægt og store stivhed, som sætter membranen i stand til at følge selv de mindste impulser i signalet uden forvrængning. Resultatet er en usædvanlig præcis og dynamisk lyd, som klæder både musik og filmlyd.

Magnetsystemet er særdeles solidt dimensioneret og ventileret, så både varmeudvikling og forvrængning holdes nede. Og helt i tråd med DALIs hæderkronede low-loss-princip er membranophænget designet til lang og uhindret vandring, så lyden bliver optimal ved både højt og lavt volumen.

Effektiv Klasse D-forstærker med hele 500 watt
Forstærkeren i SUB K-14 F er en Klasse D-konstruktion med en maksimal effekt på 500 watt, hvilket er mere end rigeligt til at give en eksplosiv bas i de fleste lytterum. Som en ekstra bonus får du en nyudviklet "limiter"-funktion, som umærkeligt overvåger signalet og sørger for en blød afrulning af meget kraftige spidsbelastninger, som ellers kunne give forvrængning eller ligefrem skade subwooferen.

En Klasse D-forstærker som i SUB K-14 F omsætter hele 70% af den elektriske energi til lyd. Dette minimerer energiforbruget, og varmeudviklingen bliver samtidig så lille, at du ikke længere behøver de store køleprofiler bag på kabinettet, som du finder på mange andre subwoofere.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Eksplosiv basgengivelse selv i store lytterum
  • Kan supplere selv meget store gulvhøjttalere i den dybeste bas
  • Velegnet til både musik og filmlyd
  • Nedadvendt basport for højere effektivitet og nemmere placering
  • Flot finish
  • Beskyttet mod overbelastning
  • Relativt kompakt – for en 14" model

Begrænsninger

  • Nogle få alternativer kan levere endnu dybere og/eller kraftigere bas
  • Ikke markedets mindste subwoofer

Tilbehør til DALI SUB K-14 F

Tekniske specifikationer

Frekvensområde Hz (-3dB)29-160
Forstærker effekt (max)500 watt
Bas størrelse14"
Delefrekvenser40-120 Hz
Kabinet typeBasrefleks

Anmeldelser


5.0
3 anmeldelser
5
3
4
0
3
0
2
0
1
0
Sjaan
Holland
12/22/2023

Subwoofer blev leveret pænt og ubeskadiget. Tilsluttet min Marantz forstærker og er en fantastisk tilføjelse til mine Dali ikon 7 højttalere. Sub giver en dejlig dyb rund bas og er ikke overvældende. Strøm er mere end nok til mit værelse. Jeg er tilfreds med det.

Sjaan
Holland
Mikkel
Danmark
12/19/2023
Mikkel
Danmark
Lars
Danmark
12/17/2023
Lars
Danmark

Anbefalede produkter

RUBICON LCR
DALI RUBICON LCR
Væghøjtaler
21.998,- / Par